Ekstremt dårlige rammevilkår og Aarhus Kommunes manglende villighed til samarbejde tvinger socialøkonomisk forening til at smide håndklædet i ringen.

I første omgang er den socialøkonomiske virksomhed ØKOgal blevet lukket og senere på året risikere den socialøkonomiske søstervirksomhed Café Kaffegal at lukke.

Foreningen må smide håndklædet i ringen og det sker som direkte konsekvens af mange års utallige udfordringer for foreningen ChangeMakers, som til daglig ejer og driver de to succesfulde aarhusianske socialøkonomiske virksomheder, ØKOgal & Café Kaffegal.
En meget rigid beskæftigelseslovgivning, som forringer socialøkonomiske virksomheders rammevilkår markant, foreningens 7 år lange forgæves forsøg på at etablere et formaliseret samarbejde med Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning for at få flere psykisk sårbare borgere ind på arbejdsmarkedet igen samt Beskæftigelsesforvaltningens negative behandling af ChangeMakers, spænder så meget ben for foreningens socialøkonomiske virksomheder, at ØKOgal nu lukker efter 3 år.

I første omgang vil ingen psykisk sårbare ansatte på særlige vilkår modtage en fyreseddel

ØKOgal åbnede i marts 2013, hvor blandt andet Rådmand for Sociale Forhold & Beskæftigelse Thomas Medom var en af gæstetalerne, og de sidste tre år har ØKOgal været drevet som en økologisk kantine i FO-Byen i samarbejde med FO-Aarhus.
På trods af at kantinedriften er meget sæsonbetonet, har ØKOgal været en god forretning og direkte skabt ca. 4-5 jobs på særlige vilkår til førtidspensionister med en psykisk sårbarhed.
Ingen af de psykisk sårbare førtidspensionister ansat på særlige vilkår modtager dog, i første omgang, en fyreseddel. ØKOgals socialøkonomiske storesøster, Café Kaffegal i Nørregade, som i 2015 blev kåret som Byens Bedste Café (AOA) og sidste år vandt AOA-prisen Byens Bedste Brunch/Morgenmad, har så travlt, at virksomheden har svært ved at følge med og virksomheden måtte fra starten af maj måned reducere åbningstiderne pga. personalemangel.
For at undgå afskedigelser blandt foreningens ansatte på særlige vilkår, vil alle ansatte resten af året udelukkende koncentrere sig om driften af Café Kaffegal, hvilket også vil betyde at Café Kaffegal har mulighed for at udvide åbningstiderne. Om Café Kaffegal har mulighed for at fortsætte ind i 2018, afhænger om rimelighedskravet i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats er blevet ændret eller ej i forhold til private socialøkonomiske virksomheder og om det er lykkes ChangeMakers, at modtage tilstrækkelige med donationer og fondstilskud til at sikre en mindre presset hverdag, hvor det ikke er nødvendigt at vende hver en krone for at få hele maskineriet til at hænge sammen.

Derfor risikerer ChangeMakers at måtte trække stikket på de socialøkonomiske virksomheder

Dét at drive socialøkonomisk virksomhed i Danmark er ikke det nemmeste i verden og rammevilkårene er ekstraordinært ringe, når man driver en privat socialøkonomisk virksomhed i en kommune, som ikke ønsker at samarbejde om at skabe jobs på særlige vilkår til udsatte mennesker på kanten af vores arbejdsmarked eller til de udsatte borgere, som ønsker at genindtræde på arbejdsmarkedet efter mange års fravær.

Foreningen ChangeMakers er ikke på finansloven og modtager ingen anden offentlig driftsstøtte og bliver derfor i en beskæftigelseslovgivningsmæssig kontekst betegnet som værende en privat virksomhed.
Næsten alle socialøkonomiske virksomheder i Danmark er enten på finansloven eller modtager økonomisk driftsstøtte og/eller puljetilskud og betegnes som værende offentlige socialøkonomiske virksomheder.
Café Kaffegal og ØKOgal er blandt de ganske få socialøkonomiske virksomheder i Danmark som har opnået en form for økonomisk bæredygtighed. Normalt er det et udtryk for succes, men som privat socialøkonomisk virksomhed medfører det en lang række ekstra store udfordringer i det daglige, som direkte spænder ben for Café Kaffegals og ØKOgals eksistens.
En socialøkonomisk virksomhed er en speciel virksomhedstype, som løser specielle udfordringer og derfor har brug for specielle rammevilkår og specielle løsninger for at kunne udnytte dets samfundspotentiale. Det er kompliceret at drive socialøkonomiske virksomheder og derfor redegøres nedenfor for vores væsentligste komplicerede udfordringer og problemstillinger – punkt for punkt.

Rimelighedskravet i LAB-Loven begrænser og spænder ben

At Café Kaffegal og ØKOgal har opnået en form for økonomisk bæredygtighed ved salg af økologisk mad og drikkevarer til ml. 4500-5000 gæster pr. måned betyder, at virksomhederne karakteriseres som værende private virksomheder og derfor kun må have 1-2 borgere i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært fuldtidsansatte.
Café Kaffegal & ØKOgals sociale mission er at geninvestere virksomhedernes overskud i skabelsen af jobs på særlige vilkår til mennesker med en psykisk sårbarhed og har således 14 psykisk sårbare ansatte på særlige vilkår (fleksjobbere og førtidspensionister ansat med løntilskud) og kun ordinært ansatte svarende til to fuldtidsstillinger.
Det såkaldte rimelighedskrav i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats giver dermed kun lovhjemmel til at have 1-2 borgere i virksomhedspraktik og disse pladser er optaget året rundt (4-6 forskellige personer). Efterspørgslen på kvalificerede virksomhedspraktikpladser til udsatte mennesker er ret stor og foreningen modtager hver måned ca. 8-10 henvendelser fra sagsbehandlere, jobkonsulenter og psykisk sårbare borgere, som netop efterlyser de skræddersyede virksomhedspraktikforløb og erhvervsevne-vurdering, som ChangeMakers kan tilbyde.
Rimelighedskravet spænder således ben for at foreningen ChangeMakers kan indgå en partnerskabsaftale med Aarhus Kommune vedrørende salg af opkvalificerende praktikpladser til psykisk sårbare mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ChangeMakers’ vurdering, at foreningens socialøkonomiske virksomheder ellers kan hjælpe 50-60 psykisk sårbare ind arbejdsmarkedet igen hvert år eller få nogle af dem væsentlig tættere på arbejdsmarkedet.
Når ChangeMakers i takt med omsætningsfremgang i virksomhederne har mulighed for at skabe flere jobs på særlige vilkår (fleksjob og skånejob), så tillader lovgivningen heller ikke, at nyansatte forinden fastansættelse får mulighed for at være i virksomhedspraktik mhp. jobafklaring mv. Virksomhederne må jo kun have 1-2 personer i virksomhedspraktik ad gangen – pladser, som konstant er optaget.
De sidste 16 måneder har 45 forskellige borgere med en psykisk sårbarhed været tilknyttet ChangeMakers og hvoraf halvdelen har været tilknyttet udenom Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, idet de har været tilknyttet som frivillige eller været i skolepraktik.

ChangeMakers’ ønsker om samarbejder med forvaltningen imødekommes ikke

Siden Café Kaffegals åbning i 2010 har den socialøkonomiske virksomhed, gentagne gange, forsøgt at etablere et formaliseret samarbejde med Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning vedrørende salg af praktikpladser til psykisk sårbare borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Ingen ansvarlige embedsmænd i Beskæftigelsesforvaltningen har dog ønsket at arbejde for at en sådan aftale kunne realiseres og de lovgivningsmæssige begrænsninger (rimelighedskravet) er gentagne gange blev brugt som begrundelse.
I foråret 2017 forsøger ChangeMakers igen at ansøge om etableringen af en formaliseret partnerskabsaftale med beskæftigelsesforvaltningen og denne gang i henhold til en paragraf i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, hvor det såkaldte rimelighedskrav ikke har betydning. Endnu engang modtager ChangeMakers et afslag, og efter 7 års forgæves forsøg, vurderer foreningen nu, at det er meget usandsynligt, at det nogensinde vil lykkes.

Gnisten når at brænde ud, når bolden igen og igen kastes op uden at blive grebet

De sidste 7 år har en lang række embedsmænd, konsulenter m.fl. valfartet til Aarhus for at lade sig inspirere af ChangeMakers’ effektive beskæftigelsesindsats og succes med at drive socialøkonomiske virksomheder. Alle ønsker de sig en socialøkonomisk virksomhed a la Café Kaffegal i deres hjemkommune.
ChangeMakers har gennem årene været i kontakt med et hav af lokale politikere, som alle har rost foreningens virke til skyerne og ikke mindst foreningens sociale iværksætter, Brian Sørensen, som om nogen har taget sine kampe gennem årene for at sætte fokus på bedre rammevilkår for socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
Et utal af gange har ChangeMakers lagt øre til sætningen (fra lokalpolitikere); ”Der skulle være nogle flere som jer”. En udtalelse som i foreningen altid har skabt optimisme og fortrøstning om, at Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning før eller siden også får øje for ChangeMakers’ effektive beskæftigelsesindsatser og ønsker et tæt samarbejde, da det ikke kun vil få endnu flere udsatte reintegreret på arbejdsmarkedet, men manøvren også vil få en lang række samfundsmæssige gevinster.
Måske består en fremtidssikring af Café Kaffegal i, at starte på en frisk i en kommune, som brænder efter at etablere et tæt og konstruktivt samarbejde med ChangeMakers med at skabe jobs på sociale vilkår til mennesker med en psykisk sårbarhed.

En evig kamp om at slå fast, at arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet er godt

ChangeMakers arbejder ud fra et menneskesyn om, at alle skal have en chance, men flere gange har ChangeMakers måttet revurdere dette menneskesyn på grund af borgerklager til Beskæftigelsesforvaltningen om arbejdsforhold og arbejdsmiljø fra tidligere ansatte på særlige vilkår. Mange førtidspensionister passer godt ind i ChangeMakers socialøkonomiske organisation og værdisæt og oplever en forbedring af deres livskvalitet. Andre førtidspensionister kan opleve, at det ikke er det rette arbejdssted for dem.
Hos ChangeMakers arbejdes der metodemæssigt med at rumme så mange borgere som muligt, uanset hvilke problematikker de har i hverdagen. Det er sket, at der blev taget af kassen, at der blev solgt stoffer i arbejdstiden, at medarbejdere var påvirket af spiritus eller narkotika i arbejdstiden, at medarbejdere mobbede og behandlede kolleger helt uacceptabelt, udeblivelse fra jobbet, selv egenrådigt ønske om at bestemme arbejdsdage og mødetider etc. Uanset hvilke problematikker foreningen bliver mødt med, så får alle medarbejdere mere end én chance til at rette op på forholdene, men de skal selv vise interesse og ansvar for at indgå i et konstruktivt samarbejde med foreningen og kolleger.
To gange (2014 og 2016) er ChangeMakers blevet kaldt ind til beskæftigelsesforvaltningens øverste ledelse på grund af beskyldninger om dårlige arbejdsforhold og dårligt arbejdsmiljø fra tidligere ansatte. Ingen af gangene har ChangeMakers oplevet lydhørhed eller forståelse for foreningens vanskelige udfordringer med at drive socialøkonomiske virksomheder, og senest i 2016 måtte foreningen igen tilbagevise alle anklager om dårlige arbejdsforhold og dårligt arbejdsmiljø.
ChangeMakers samarbejder tæt med fagforeningen 3F, som foreningen har tegnet overenskomst med. En trivselsundersøgelse fra 2016 tilkendegiver, at samtlige ansatte på særlige vilkår hos ChangeMakers karakteriserer omgangstonen på arbejdspladserne som værende god eller rigtig god. Derudover karakteriserer 83,3 % af de ansatte det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne som værende godt eller rigtig godt. Dette bekræfter, at der er gode arbejdsmiljømæssige forhold på arbejdspladserne og samme år bliver dette understøttet af to uafhængige uanmeldte tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet.

Kvotestillinger

Siden 2014 har foreningen ChangeMakers været ramt af en massiv sparerunde fra Job & Trivsel i Aarhus Kommune, som administrerer de såkaldte ’kvotejobs’ til førtidspensionister. En sparerunde, som ChangeMakers reelt først bliver orienteret om omfanget af i midten af februar 2017.
Byrådet i Aarhus Kommune besluttede i 1998 at oprette en særlig kvoteordning til løntilskudsstillinger til førtidspensionister, og ChangeMakers har igennem nogle år anvendt denne ordning til at reintegrere førtidspensionister på arbejdsmarkedet. Her har typisk været tale om førtidspensionister, som ikke var helt klar til at bestride et almindeligt løntilskudsjob (såkaldt skånejob) og hvor kvotejob har været anvendt som en form for aflønnet opkvalificerende praktikforløb mhp. senere ansættelse i et regulært skånejob.
I 2014 havde foreningen ChangeMakers tilladelse til at have førtidspensionister ansat i kvotejob svarende til godt 650 timer pr. måned, men i dag har Job & Trivsel valgt at spare samtlige kvotejobs i Café Kaffegal & ØKOgal væk med begrundelse i, at ChangeMakers ikke er en offentlig/halvoffentlig virksomhed med alment kulturelt sigte og heller ikke er en frivillig organisation med socialt sigte, der ikke har noget indtægtsgrundlag.
De massive besparelser, som ChangeMakers er blevet ramt af, svarer til ca. 12-16 førtidspensionister ansat på nedsat tid i kvotejob 10-15 timer pr. uge. En besparelse som ikke har ramt andre socialøkonomiske virksomheder i byen som eksempelvis Kulturgyngen og til dels Café Gallo.
Siden 2014 har ChangeMakers ikke haft mulighed for at ansætte nye førtidspensionister i kvotejobs, når de, der allerede var ansat, ønskede at stoppe eller opnåede ansættelse andre steder. Det har bevirket, at ChangeMakers langsomt har følt sig kvalt på bemandingen af foreningens socialøkonomiske virksomheder, idet virksomhederne ikke har tjent penge nok til at kunne ansætte yderligere førtidspensionister i almindelige skånejobs.

Lån med høj rente

I 2012 støder foreningen ChangeMakers for første gang ind i problemstillingerne med rimelighedskravet i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og på et møde med en ledende embedsmand fra Aarhus Kommune bliver ChangeMakers meddelt, at foreningen skal afskedige samtlige psykisk sårbare ansatte på særlige vilkår (ca. 22 førtidspensionister) med øjeblikkelig virkning. Det skete midt i en tid, hvor der skulle ske et ejerskifte af Café Kaffegal mellem de to foreninger Sindslindes Vilkår & ChangeMakers.

For at Café Kaffegal kunne virksomhedsoverdrages til ChangeMakers var foreningen nødsaget til at optage et lån i Merkur Andelskasse med en meget høj rente på 10 %, som ChangeMakers gennem årene flere gange forgæves har forsøgt at få rentenedsat.
For at banklånet kunne falde helt på plads og for at undgå at foreningsbestyrelsen skulle kautionere personligt for foreningens socialøkonomiske aktiviteter med at skabe jobs på særlige vilkår til mennesker med en psykisk sårbarhed, var det nødvendigt at foreningens sociale iværksætter og stifter, Brian Sørensen, måtte kautionere for 500.000,- og pantsætte eget hus og bil.

ChangeMakers’ samlede låneomkostninger (afdrag og renter) pr. kvartal beløber sig til over kr. 50.000,-, hvilket er forholdsvist mange penge for en lille forening og da foreningen har fået afslag på en kassekredit, har likviditeten i foreningen altid været meget presset.
Foreningens sociale iværksætter, Brian Sørensen, aflønnes for et fuldtidsjob selvom han hver måned arbejder mindst 250 timer, men han får oftest først udbetalt løn, når foreningen har modtaget alle løntilskud fra kommunen for foreningens ansatte på særlige vilkår.

Der skal ske mirakler for redde det hele i 11. time

Når ChangeMakers vælger at smide håndklædet i ringen, er det fordi at alle foreningens forsøg på en fremtidssikring af foreningens socialøkonomske virksomheder er udtømte efter 7 års ihærdig indsats.
Der er dog stadig den paradoksale løsningsmulighed tilbage, at ChangeMakers pludseligt modtager et offentligt driftstilskud på ca. kr. 750.000,- pr. år, som vil betyde at foreningens virksomheder efterfølgende vil blive karakteriseret som værende en offentlig socialøkonomisk virksomhed. Det vil betyde at ChangeMakers ikke vil være begrænset af rimelighedskravet i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, hvilket kunne åbne op for et samarbejde med Aarhus Kommune vedr. salg af praktikpladser (hvis de vil) eller andre omkringliggende kommuner, som Café Kaffegal eventuelt kunne flyttes til.
Det paradoksale er, at det kunne være lækkert med et fast årligt offentligt tilskud, men foreningen synes det er langt mere spændende at tjene penge selv ved salg af økologisk mad, drikkevarer og praktikpladser til mennesker med en psykisk sårbarhed.
Ud fra devisen mange bække små, kan gøre en stor å, kan et hav af mindre økonomiske donationer via ChangeMakers’ indsamlingsportal på Betternow.dk også være en løsningsmulighed, som i 11. time kan redde det hele – i hvert fald for en periode, da donationerne ikke automatisk vil tikke ind fast hvert år.

Vi kom helt til tops og det har været et helt fantastisk socialøkonomisk eventyr

Det at flytte nogle psykisk sårbare mennesker ind i en arbejdsmæssig sammenhæng og invitere dem ind i et professionelt arbejdsfællesskab, hvor de får en øget selvtillid, selvværd og en stærkere tro på egne evner, har været en helt fantastisk socialøkonomisk rejse.
Dét er en af opskrifterne på, hvordan vi i Danmark for alvor kan få de, som står udenfor vores arbejdsmarked, med ind igen. Her er tale om at fokusere på sårbare borgeres ressourcer i stedet for deres begrænsninger, undervise dem grundigt og så ellers vise dem tillid til, at de sagtens kan løse opgaver i en virksomhed med trygge rammer, så de ved, at der er et ekstra ’sikkerhedsnet’ og større rummelighed end i almindelige virksomheder.
Vi har bevist, at en socialøkonomisk virksomhed med et team bestående af ufaglærte og sårbare mennesker, men med viljestyrke, entusiasme og motivation, godt kan få en virksomhed helt til tops. Således vandt Café Kaffegal i 2014 prisen som Aarhus’ Bedste Børnevenlige Spisested (Børn i Byen) og kom i top 5 over Danmarks bedste socialøkonomiske virksomheder (Kooperationen). I 2015 stemte danskerne Café Kaffegal ind på førstepladsen i AOA-konkurrencen og vandt titlen som Byens Bedste Café og i 2016 vandt Café Kaffegals AOA-prisen Byens Bedste Brunch/Morgenmad.

Der er ikke noget at sige til, at de ansatte på særlige vilkår er stolte af at være en del af ChangeMakers. 😊

 

Pin It on Pinterest