Foreningen ChangeMakers står bag de to socialøkonomiske virksomheder Café Kaffegal & ØKOgal, der på nuværende tidspunkt beskæftiger 16 mennesker med en psykisk sårbarhed.

ChangeMakers er sat i verden for at hjælpe så mange psykisk sårbare mennesker ind på arbejdsmarkedet som muligt. Det gør vi ved at fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger og ved at opkvalificere psykisk sårbare menneskers sociale, personlige og faglige kompetencer, hvilket øger deres selvtillid, troen på egne evner og styrker deres selvværd.

Café Kaffegal & ØKOgal er pionerer indenfor det socialøkonomiske felt i Danmark og var i 2012 og 2016 lukningstruet pga. den rigide danske beskæftigelseslovgivning. Begge gange er det lykkes foreningen at sparke dørene ind på Christiansborg for at sikre overlevelse.

Yder du en donation i forbindelse med vores indsamling, er du ikke kun med til at hjælpe endnu flere psykisk sårbare i jobs på særlige vilkår, du er også med til at støtte ChangeMakers’ pres på politikerne for at skabe bedre rammevilkår for socialøkonomiske virksomheder, der geninvestere deres overskud i deres sociale mission om at skabe flere jobs til udsatte.

Hjælp os på
dk.betternow.org/changemakers

Pin It on Pinterest